METALLER
Stål
Stål er et populært materiale i byggebranchen, fordi det er et solidt og slidstærkt metal med lang levetid, der kan modstå høje belastninger og som er nemt at forme og bearbejde. Derfor anvendes der ofte stål i selve konstruktionen, fx ved armeringsnet, men det anvendes også til tag og facader.
Her benyttes oftest stål som enten er overfladebehandlet, som fx galvaniseret stål eller særlige legeringstyper som rustfrit stål, for at styrke og beskytte materialet mod rust og korrosion, så det bedre kan modstå vind og vejr. Stål er også et af de mest genanvendte materialer, hvilket er godt for klimaet og den cirkulære økonomi.
Funktionalitet og æstetik
AE Stålmontage har, som navnet indikerer, sine rødder i arbejdet med stål; og selvom vi har inkorporeret andre tyndplademetaller i vores produktion, er stål stadig på tegnebrættet.
Ståls helt store force er dets styrke set ift. vægt. Det er derfor et udbredt materiale i selve konstruktionen af et byggeri, så der kan skabes smukke og kreative designs, mens den strukturelle integritet bibeholdes.
Stål er også kendt for sin flotte sølvfarve, der kan fremstå flot mat eller poleret, så den næsten bliver spejlblank. I de seneste år er stål også blevet populært for sit ’rustne’ look, det vi oftest betegner som cortenstål.
Når det kommer til tag og facader, opererer vi oftest med enten rustfrit stål, galvaniseret stål, cortenstål eller lakeret stål. Der kan være forskellige bevæggrunde for at vælge det ene fremfor det andet, som ofte grunder i en balance mellem æstetik, økonomi, egenskaber og bæredygtighed.
Stål varianter
Vores rådgivere står altid klar til at vejlede jer i materialevalg, ift. jeres byggeri og de ønsker og behov der ligger til grund for jeres projekt. Nedenfor kan I læse lidt mere om stål og lade jer inspirere af nogle af vores projekter.
Rustfrit stål
Rustfrit stål er betegnelsen på en række stållegeringer, der altid indeholder jern og mindst 10,5% krom, og som er særligt korrosions- og rust resistent. Rustfrit stål fås i en række af overflade ’finish’ fra mat til spejlblank, men er grundlæggende værdsat af arkitekter for dybden i stålets sølvfarve og de stærke kontraster der afspejles i stålet.
Funktionalitet
Stål fremstilles ved at fjerne oxider fra jernmalm, så man dermed får et renere og stærkere materiale. Stål er derfor ikke et grundstof, men en legering bestående af jern og tilsat kulstof. Tilbage i starten af 1900-tallet opdages det, at man ved at tilsætte yderligere grundstoffer til jernet, som i særdeleshed krom, men også nikkel, molybdæn og kvælstof m.fl., kunne regulere på stålets egenskaber ift. styrke, korrosionsbestandighed og mekaniske egenskaber.
Når jernet, legeret med krom, reagerer med ilten i luften, så dannes der et beskyttende oxid-lag, som afholder stålet fra at ruste. Det beskyttende oxid-lag har endda evnen til at reparere sig selv, hvis beskadiget, når det får fornyet kontakt med ilt. Denne beskyttende mekanisme kan forstærkes yderligere ved tilsætning af fx nogle af de ovennævnte grundstoffer. Rustfrit stål er derfor en fælles betegnelse for en række af legeringer, dvs. forskellige sammensætninger af grundstoffer med jern som hovedelement. Uden at gå for meget i dybden, vil man overordnet inddele rustfrit stål i fem hovedgrupper: Ferritisk,- martensitisk,- austenitisk,- duplex(en blandingsstruktur af ferritisk og austenitisk)- samt udskillelseshærdeligt rustfrit stål.
Nogle sammensætninger skaber en særlig styrke, der dog også gør stålet svære at bukke. Andre sammensætninger hærder stålet, men skaber større rum for erosion; og nogle helt tredje gør stålet yderst korrosionsbestandigt, men også dyrere at producere.
Selve styrken ved rustfrit stål kan være en fordel ved byggerier, hvor der ønskes brede spændvidder og høje gardinvægge, som tilsigter maksimalt lysindfald.
Hensyn
Rustfrit stål er omkring 3 x så tungt som fx aluminium. Det kan have en indflydelse der hvor pris og vægt hænger sammen. Prisen kan også variere en del, eftersom de rustfrie legeringstyper påkræver flere grundstoffer, som fx krom og nikkel, der tilsvarende er underlagt markedsværdien. Vægten og den mekaniske styrke er naturligvis en force ved stål, lige så vel som en udfordring, hvis der skal bygges med skæve og buede former. Her vil det ofte være mere fordelagtigt at høste forcen ved aluminiums lette vægt. Selvom rustfrit stål har en god korrosionsbestandighed grundet det tynde oxidlag som dannes på overfladen, så er de fleste rustfrie ståltyper ikke bestandige overfor syre og salte, som findes ved kyster eller mere forurenede områder. Her skal man i stedet overveje om syrefast stål er vejen frem.
Æstetik
Hvis æstetikken skal falde på den flot polerede sølvfarve, så er rustfrit stål vejen derhen. Sammenlignet med fx aluminium, som også har en flot sølvfarve, så er der en helt anden dybde i refleksionen af rustfrit stål, som både fremmer de mørke og lyse kontraster. Se fx lofterne på Experimentarium, der er lavet i rustfrit stål med en stuk effekt. Den fint polerede overflade med bølgestruktur skaber en flot dyb refleksion, som næsten illuderer den afspejling man ville få ved at kigge på vand.
Lakeret stål
Farvepaletten har åbnet sig, når det kommer til moderne byggeri. Vi er ikke længere begrænset er teglstens få nuancer, men vi kan lave store bygningsværker beklædt med facader i alle regnbuens farver.
Funktionalitet
Ønsker du derfor ikke at fremhæve stålets immanente karakter, men en helt særlig farve, så er mulighederne der. En lakeret stålplade vil ofte bestå af en stålkerne i den tykkelse og kvalitet der passer til projektet. Herefter et lag på hver side af stålet for korrosionsbeskyttelse, som fx en zink galvanisering, eller endda en galvaniseret blanding af zink, aluminium og magnesium. Herefter et passiveringslag, et primerlag og et toplag(topcoat). Overfladebelægningerne determinerer stålets udseende og holdbarhed ift. slitage og ridser. Ligesom en galvanisering er med til at beskytte det underliggende stål for slitage, har en hver form for overfladebehandling samme tilsigt, såvel som det visuelle udtryk. Hvor én lak er særligt udviklet til nemt at lade sig rengøre af regn, er en anden lak udviklet til nemmere at lade sig afrense for graffiti og en helt tredje kan have evnen til at rense den omkringliggende luft ved at nedbryde smog. Producenterne udvikler hele tiden mere effektive og bæredygtige løsninger og det er derfor afgørende at vurdere de individuelle behov til hvert et byggeri.
Ved byggerier i særligt udsatte områder, anbefales det at anvende aluminium som kerne i stedet for stål, da aluminium ikke kræver samme korrosionsbeskyttelse.
Hensyn
Vær opmærksom på bygningens konkrete behov og den kontekst den indgår i, så der vælges den mest optimale beskyttelse for jeres byggeri. Ligesom andre former for farvepartier, er det vigtigt at være obs på, at farverne kan variere en smule fra hvert parti. Vær derfor opmærksom på at få bestilt det præcise antal parti, da en 100% ens nuance ikke kan garanteres ved en efterfølgende bestilling.
Æstetik
Formålet med lakerede stålplader er naturligvis at tilføje beskyttelse til metallet, men i høj grad også at man her selv kan vælge hvilken nuance facaden eller taget skal have. Udover nuancer er der også et væld af forskellige teksturer, glans- og matheds variationer samt farvespil og dybde. Vores leverandører har fingeren på pulsen og har derfor altid farvekataloger og prøver med udspil der matcher tidens trend og tendenser.
Se fx byggeriet ved Stigsborg Brygge, hvor den øverste etage har en facade i en flot mørkegrå nuancer af farven Darksilver, der komplementerer de røde teglsten, som var det et tag der aflukker bygningen, men i stedet en hel etage.
Galvaniseret stål
Galvaniseret stål er stål med en overfladebelægning af zink. Eftersom zink er et stærkere materiale end stål, giver det stålet et ekstra lag af beskyttelse mod korrosion. Galvaniseret stål har karakter af at være mat grålig, med en flot dynamisk pailletstruktur.
Funktionalitet
Stål der anvendes til udebrug, som tag og facader, har brug for ekstra beskyttelse mod korrosion. Her vil den mest priseffektive løsning ofte være at galvanisere stålet. Det vil sige, at man betrækker stålet med et tyndt lag af zink. Hvor vi før, med rustfrit stål og syrefast stål udelukkende har snakket legeringer, snakker vi nu med galvanisering – overfladebehandling. Der findes flere metoder til at opnå en galvanisering, men den mest almindelig er varmgalvanisering. Her dypper man stålet i et kar med varm zink, som binder sig til stålets overflade og dermed skaber et tyndt beskyttende lag, som gør stålet mere korrosionsbestandigt, da zink er et stærkere materiale end stål.
Hensyn
Galvaniseret stål har en god korrosionsbeskyttelse, men i modsætning til både aluminium, rustfrit stål og cortenstål, så består galvaniseret stål af et ydre beskyttende lag, som hvis beskadiget ikke genopretter sig selv, på samme vis som de andre. Hvis de galvaniserede tyndplader skal bearbejdes og skæres i, kan det derfor være gavnligt at fx bejdse de ’blottede’ kanter for anløbninger, så de ikke eksponeres uden en ekstra beskyttelse.
Æstetik
Når stålet galvaniseres, får det en overflade som er mere mat og grålig, men med den flotteste krystallignende paillet struktur og patinering, som havde man malet metallet med en svamp dyppet i grå maling. Udseendet på en galvaniseret tyndplade kan variere ift. hvor skinnende/mat den ser ud samt størrelsen og kontrasten i pailletstrukturen; men med tiden bliver alle pladerne mere matte og grå.
Corten stål
Cortenstål eller ’Cor-Ten’, er designet til at ruste, hvilket også er et led i dets beskyttende egenskaber. Stålet består af en særlig legering, som er designet til at ruste når det eksponeres for luft og fugt. Dette lag af rust beriger stålet med den flotte og unikke okkerrøde patina.
Funktionalitet
Hvor vi tidligere har set rust som et problem og noget vi bør undgå, er der opstået en trend i nyere tid, om netop at fremhæve den flotte okkerrøde rust farve. Det er en tendens der særligt er kommet til udtryk i udearealet fx i form af plantekasser, men også i facader. Fordelen ved cortenstål er dog ikke kun i udseendet, men patineringen som opstår på stålet, skaber også et beskyttende lag, som forhindrer korrosion på stålets inderste lag. Det betyder, at selvom stålet ruster, så degenereres det ikke, men beholder sin strukturelle integritet. Cortenstål er dermed et stærkt og svejsbart materiale med god vejrbestandighed – ideelt til ude brug.
Hensyn
Noget man skal være opmærksom på ved cortenstål, særligt i det tidlige stadie af oxidering, er at oxideringen er vandopløselig. En konsekvens heraf, kan være at regnvandet trækker noget af den opløste rust-oxidering med sig ned på materialet under cortenstålet. Disse pletter kan være svære at fjerne, specielt hvis de ender på beton. Derfor er det vigtigt at designet tager højde for et korresponderende regnvands-flow, så vandet ikke stagnerer og efterfølgende slæber rustoxideret regnvand videre på tilstødende materialer og skaber misfarvninger; og i værste tilfælde forurener det lokale miljø. Det oxiderende overfladelag vil med tiden blive mere stabilt.
Æstetik
Cortenstål er som beskrevet et værdsat stål til moderne byggeri, for dens vejrresistente egenskaber og dens antagelse af et rustikt look, som ikke går på kompromis med holdbarhed og strukturel integritet. Cortenstål er et dynamisk visuelt modstykke til mange andre byggematerialer, og dens varme jordtone i rød-brun-orange farver og patinering der skifter nuance i lysets fald, er næsten et naturligt stykke kunst.
Patineringen som skaber rustfarven, vil altid være betinget af placeringen af bygningen og de atmosfæriske forhold den tilskrives. Derfor kan farven godt variere fra den ene side af bygningen til den anden og selve overfladestrukturen fremstår dynamisk og levende, da den konstant er under udvikling.
Se fx facaderne på Gentofte Genbrugsstation. Her er bygningen fuldstændig beklædt i cortenstål. Eller Thisted Gymnasium, hvis tilbygning er beklædt i cortenstål med perforering ved vinduer for lysindfald. På Syddansk Universitet har man også anvendt cortenstål til både facader og læhegn. Selv lygterne er lavet i cortenstål. Eller hos Vendsyssels Teateroplevelseshus i Hjørring, hvor den varme rustfarvede cortenstål får bygningen til at passe ind med omgivelserne, der i høj grad er præget af puds- og teglstensfacader.
Syrefast stål
Syrefast stål er en ekstra stærk rustfrit stål med tilsat molybdæn, som benyttes i helt særlige tilfælde hvor bygninger i højere grad eksponeres for syre og salte, som tæt på havet eller ved særligt forurenede områder, der kalder på ekstra beskyttelse.
Funktionalitet
Særligt tilsætningen af molybdæn til den rustfri stål styrker korrosionsbestandigheden yderligere og bliver til det vi betegner som syrefast stål. Syrefast stål er derfor rustfrit stål, som er endnu mere modstandsdygtig overfor tæring og korrosion. Dette anbefales, hvis byggeriet er placeret steder, som i højere grad udsættes for saltholdige og syrlige atmosfærer. Det kan være byggerier nær kysten med salte fra havet, eller ved særligt forurenede miljøer. Det er også et materiale som vi fx har anvendt til indvendig beklædning af loftet i en svømmehal, hvor stålet skal kunne modstå konstant eksponering af fugt, men også klorin som i nogle tilfælde kan have en negativ effekt på almindeligt rustfrit stål.
Æstetik
Rent visuelt ligner syrefast stål almindeligt rustfrit stål og det kan bearbejdes og poleres i forskellige overflade’finish’ fra bl.a. mat, til børste og helt blankt poleret.
BÆREDYGTIGHED
Recycling på højt niveau
Når jeres bygning med stålbeklædt tag- og/eller facade (efter naturligvis mange år), engang skal rives ned, så står man ikke med et affaldsproblem, men et råmateriale som kan genanvendes og omsættes til nyt og bedre stål. Med sine magnetiske egenskaber er stål nemt at affaldssortere og derfor også et billigere materiale end andre metaller. Det skal dog nævnes at ikke alle stållegeringer er lige magnetiske.
Når stålet har tjent sit formål, omsmeltes det og genbruges igen og igen uden tab af egenskaber. Der findes ingen andre legeringstyper som kan genanvendes på niveau med rustfrit stål og op mod 80% af Europas nye stål laves ud fra genbrugt skrot. Herved bliver stål en vigtig komponent i en cirkulær økonomi.
