Opbygning af 470 individuelle facadeelementer, svarende til 4.100 km2. Konstruktionen tager udgangspunkt i et Kalzip system, med unikt tilpassede vinduer. Elementerne dækker alt fra dampspær til tæt facade med en 300 mm isolering. Den yderste beklædning i aluminium og den inderste i stål med en forstærkende magnelisbelægning. På ydre- og indersiden er tegl monteret.
Lokation:
Bruttoareal:
Bygherre:
Udført for:
Arkitekt:
Lokal arkitekt
Rådgivende ingeniør
Opført år:
Om Vandkulturhuset
På den ikoniske ø ”Papirøen” i København opføres et 5.000 m2 stort vand-kulturhus og havnebad med tilhørende wellness- og foreningsfaciliteter. Det kommunale byggeri er resultatet af en idékonkurrence med afsæt i den københavnske borger og ambitionerne er høje – også for bæredygtigheden.
Det spektakulære byggeri består af fem tagstubbe, der svæver på en let konstruktion af glas, med et udendørs bassin som løber mellem bygningerne. Arkitektonisk arbejdes der med positive- og negative volumener samt tilgængelighed fra flere fronter. De anerkendte japanske arkitekter bag designet har bl.a. ladet sig inspirere af arbejdet med lys og skygger i samspil med vand, der både inde såvel som ude, spiller en central rolle. Bygningen er både ind- og udvendigt beklædt med tegl i graduerende nuancer med stedvise perforeringer, som tilføjer et dynamisk lysindfald. De specialfremstillede og håndlavede tegl, betoner det traditionelle danske håndværk og tilpasser sig områdets æstetiske linje.
Målsætningen for byggeriet er en DGNB-sølv certificering, samt tillægsudmærkelserne DGNB-Hjerte for trivsel og indeklima og DGNB-Diamant for anerkendelse af arkitektonisk kvalitet. Nordea-fonden har konkret støttet med 25 mio. kr. til undersøgelse og implementering af bæredygtighedstiltag.
Vores bidrag
”Vores arbejde på Vandkulturhuset er et exceptionelt vidnesbyrd, om de mange anvendelsesmuligheder der findes i brugen af tyndplader. Hvor vores arbejde med tag- og facadekonstruktioner oftest står som det visuelle afsæt, har vores arbejde med Vandkulturhusets facader haft sit formål bag facaden, så at sige, som det bygningstættende og støttende element, hvorpå den ydre- og indre facade af tegl påsættes,” – Projektleder Alfred Voetmann
Klimaskærmen er dekoreret med de spcialfremstillede tegl. Tegl som ikke er monteret på konventionel vis med mørtel, men som er monteret på et underlag af aluminium. Det er denne underliggende konstruktion af tyndplader AE Stålmontage har produceret. Facadeelementer dækker alt fra dampspær til tæt facade, med en 300 mm isolering. Facadeelementernes inderste lag har en tyndplade af stål, som grundet de særligt aggressive miljøforhold i en svømmehal, har fået en ekstra stærk beskyttende Magnelisbelægning. En overflade der bl.a. indeholder zink, aluminium og magnesium.
Den yderste beklædning af facadeelementerne er udført i aluminium. Systemet tager udgangspunkt i det innovative Kalzip-system, som vi efterfølgende har tilpasset de enkelte vinduer. Hvert facadeelement er unikt med vinduer i flere størrelser på vidt forskellige placeringer.
Det komplekse byggeri har været en teknisk udfordrende opgave, som har underlagt processen omfattende forskning og tests, for at kunne understøtte og validere vores løsninger. To mock-ups med forskellige tæthedsløsninger blev derfor forinden sendt til teknologicenteret Schüco i Bielefeld, hvor de blev underlagt simulerede vejrfænomener.
Facadeelementerne er samlet på vores fabrik og efterfølgende fragtet som moduler til byggepladsen, hvor de er monteret af vores montører.
Læs mere om projektet i nyhedsartiklen: Vandkulturhuset – bag facaden