Skip to main content
Vandkulturhuset visualisering by night

På hjørnet af Christianshavn, bedre kendt som Papirøen, midt på Københavns Havn, med udsigt mod Operaen og Skuespillerhuset, opføres et 5.000 m2 stort vandkulturhus og havnebad med tilhørende wellness- og foreningsfaciliteter. Det kommunale byggeri er resultatet af en idékonkurrence, der tilbage i 2015 appellerede til Københavns indbyggere, om deres ønsker og visioner for den ikoniske ø, med afsæt i en ny kultur- og fritidsfunktion. Her pegede størstedelen af forslagene på en ny svømmefacilitet. I 2017 vandt de anerkendte japanske arkitekter Kengo Kumo & Associates i samarbejde med Cornelius Vöges og rådgivende ingeniør Søren Jensen arkitektkonkurrencen og i 2020 indgik Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen en kontrakt med totalentreprenør MT Højgaard. Det omfattende projekt er finansieret af Nordea-fonden. Byggeriet er godt i gang og forventes færdigt i 2025.

”Vores arbejde på Vandkulturhuset er et exceptionelt vidnesbyrd, om de mange anvendelsesmuligheder der findes i brugen af tyndplader. Hvor vores arbejde med tag- og facadekonstruktioner oftest står som det visuelle afsæt, har vores arbejde med Vandkulturhusets facader haft sit formål bag facaden, så at sige, som den tætte facade hvorpå den ydre facade af tegl monteres, og den indre dampspærre mod svømmehallens korrosive miljø,”

- Projektleder Alfred Voetmann.

Slørede linjer og dynamiske højder

Det enestående byggeri består af fem tagstubbe, der svæver på en let konstruktion af gardinvægge af glas, med et udendørs bassin som løber mellem bygningerne. Byggeriets Toblerone-forme er tilsvarende den generelle arkitektoniske guideline for Christiansholm, men udfolder sig samtidigt i sin egen unikke identitet. Det gør den bl.a. ved at have flere fronter, som gør den let at kende og tilgængelig fra forskellige retninger. Hvor der vertikalt komponeres former med positive- og negative volumener med ”bakker” og ”dale”, tilstræbes der horisontalt, på terrasse- og kaskade vis, at fremskabe en ekspansiv, kontinuerlig opfattelse af vandets overflade indefra helt ud til havnefronten, i et forsøg på at blødgøre og sløre fornemmelsen for horisontens grænser.

Vandkulturhusets moderne klimaskærm er opbygget af håndlavede og specialfremstillede tegl fra Petersen Tegl i Sønderjylland. Tegl som understreger det traditionelle danske håndværk og som indgår i områdets overordnede æstetik. Teglens varme jordtoner og haptiske tekstur, danner grundlag for den karismatiske klimaskærm på ydersiden samt den indvendige beklædning. Hertil arbejdes der med graduering af nuancer, samt lys og skygger, bl.a. ved at udelade små sporadiske huller, som tillader udsyn indefra, men som også er med til at skabe et foranderligt lysindfald.

’Komorebi’– sollys filtreret af træets blade

Inspirationen bag arbejdet med lys har arkitekterne fra det japanske begreb ’Komorebi’. Et ord som ikke umiddelbart kan oversættes, men som henviser til det lys der filtreres gennem bladene på et træ. Ifølge arkitekterne Kengo Kuma og Yuki Ikeguchi er arbejdet med lys et nærliggende værktøj til arbejdet med vand, som naturligvis her er omdrejningspunktet, da det dynamiske samspil mellem de to elementer styrker rummenes karakter som noget organisk og foranderligt. Lysindfaldet som funkler og stråler med et blødt skær, skal i visse rum indbyde til en mere meditativ atmosfære, hvor andre rum skal give plads til motionssvømning og leg. De mange ’huller’, eller såkaldte perforeringer, vil ligeledes oplyse udadtil, som stjerner på en klar nattehimmel.

’Komorebi’ – illusionen i praksis

Når der designes bygninger til ’vandfaciliteter’, er der mange særlige krav og foranstaltning at tage hensyn til, særligt på det tekniske område og i materialevalget, da bl.a. høj varme, fugt og klor har stor indflydelse.

Dette benspænd har arkitekterne på elegant vis udnyttet til deres ’komorebi’ effekt i wellness området, ved helt konkret at skabe afstand mellem teglen, som efterlader diskrete huller for naturligt lys og ventilation. De opvarmede bassiner skaber varme forhold uanset vejrets udefrakommende indflydelse.

I forlængelse af denne effekt er teglen, på ukonventionel vis, monteret på et underlag af aluminium, uden brug af mørtel.

– Det er her vi kommer ind.

Med undtagelse af wellness-området, så er ambitionen for resten af bygningen, som sædvanligvis, at være tæt for vind og vejr. Da teglen som nævnt monteres uden mørtel fungerer den underliggende tyndpladekonstruktion også som klimaskærm.

Vores facadeelementer udgør derfor alt fra dampspærre til tæt facade, med 300mm isolering. Facadeelementernes inderste lag har en tyndplade af stål, som i sig selv er et stærkt, korrosionsbestandigt og solidt materiale; men som grundet de særligt aggressive miljøforhold i en svømmehal, har fået en ekstra stærk beskyttende Magnelisbelægning, som er en overflade der indeholder blandt andet Zink, aluminium og magnesium.

Den yderste beklædning af facadeelementerne er udført i aluminium. Systemet tager udgangspunkt i det innovative Kalzip-system, som vi efterfølgende har tilpasset med de enkelte vinduer. Hvert facadeelement er unikt med vinduer i flere størrelser på vidt forskellige placeringer. Facadeelementerne er samlet på vores fabrik og efterfølgende fragtet som moduler til byggepladsen, hvor de er monteret af vores egne montører.

Ekspertise kræver ekspertise

Det komplekse byggeri har været en teknisk udfordrende opgave, som gør at vi har haft et tæt samarbejde med rådgiver og arkitekt helt fra starten af projektet. Vi oplever at vores ekspertise inden for skræddersyede løsninger, gør os til en værdifuld sparringspartner for vores kunder allerede i udviklingsfasen, da vi har en bred erfaring med konkrete løsningsmuligheder, samtidigt med at vi har øje for eventuelle faldgruber. Da vi grundlæggende skaber helt nye løsninger og produkter, er det vigtigt for os at have solid forskning og uvildig ekspertise i ryggen når opgaven udfordrer, så både vi og bygherre, kan føle os sikre i de materialevalg og løsninger vi implementerer, så vi aldrig går på kompromis med kvalitet.

Derfor har vi undervejs i projektet blandt andet haft et tæt samarbejde med Rådgivningsvirksomheden Force Technology, der er specialister i at inspicere, måle, teste og beregne på miljø- og byggetekniske forhold og dermed rådgive i de mest optimale løsninger. Det har bl.a. involveret sparring omkring de rette materialer, herunder valg af type overfladebehandling, korrekte legeringer til befæstelse og kombinationen af de forskellige materialer i forskellige miljøer.

”Der er ingen tvivl om, at arbejdet med Vandkulturhuset har været et af de mest omfangsrige og udfordrende projekter vi har stået med, men også et af de mest spændende”

- Projektleder Alfred Voetmann.

Teori kan ikke stå alene

Med teori kommer man langt; men med et byggeri i denne kaliber med en klimaskærm af specialkonstruktioner, er individuelle tests en nødvendighed, for at sikre der leves op til normerede krav og standarder. Derfor producerede vi forinden to mock-up’s af klimaskærmen, som blev sendt til test hos det akkrediterede teknologicenter Schüco i Bielefeld. De to mock-up’s, med repræsentative udsnit af facaden, blev testet for tæthed og vandpåvirkning. Som en del af udviklingsarbejdet var der i begge mock-up’s indarbejdet forskellige tæthedsløsninger. De ønskede testparametre blev udviklet i samarbejde med rådgiverne på projektet.

Bæredygtige ambitioner

Ejendomsfonden V. P., har store ambitioner for bæredygtigheden på byggeriet. I selve arkitektkonkurrencen for Vandkulturhuset, var der fra Københavns Kommunes side, stillet krav ift. miljø- og klimaaftryk. Klimakrav som generelt i årenes løb kun er taget til, bl.a. med lovgivningen om en dokumenteret livscyklusanalyse ved nybyggeri. I 2022 støttede Nordea-fonden med 25 mio. kr. til undersøgelse og implementering af bæredygtighedstiltag. Ejendomsfonden V. P. har derfor løbende været i dialog med Nordea-fonden og Københavns Kommune omkring yderligere forstærkning af bæredygtighedstiltag, både på klima- og miljøfronten, men også den sociale.

Ambitionen for byggeriet er en DGNB-sølv certificering. Den opnås ved at hæve ambitionsniveauet over lovgivningen, målt ud fra seks parametre af: miljømæssig, – økonomisk, – social, – teknisk, – proces, – og områdekvalitet. Herudover opnås tillægsudmærkelserne DGNB-Hjerte for trivsel og indeklima, samt DGNB-Diamant for anerkendelse af arkitektonisk kvalitet.

Konkret har der været fokus på de forskellige materialer i byggeriet og tiltag ift. procesenergi samt biodiversitet og social bæredygtighed. I kan læse mere om de konkrete tiltag på vandkulturhuset papirøens hjemmeside.

Vores hensyn

For os hos AE Stålmontage som producent af tag- og facademoduler, har det betydet et fokus på vores materialer af stål og aluminium, foruden vores egne miljøtiltag. Stål i sig selv har en levetid på 100 år, og med en korrosionsbestandig Magnelis-belægning, er der en lang levetid at hente. Vores valgte leverandører af stål har omtanke for miljøet, med europæiske produktionsanlæg, (genanvendelse af stål er generelt højere i EU end andre lande) og med solpaneler til energiproduktion på flere af deres anlæg.

Aluminium i sig selv er et holdbart og korrosionsbestandigt materiale, med lang levetid og genanvendelige egenskaber. Hos vores tætte samarbejdspartnere hos Kalzip, der har leveret det innovative panelsystem, er der høj fokus på bæredygtighed. I deres produktion anvendes der hele 95% genanvendt aluminium, til trods for at 75% af alt produceret aluminium stadig er i brug. Yderligere er alle deres tag- og facadesystemer dekonstruerbare og dermed bygget med omtanke for nedrivning.

85 Comments

Leave a Reply